Borgere og virksomheder i Solrød Kommune kan gratis benytte sig af borgerrådgiverens råd og vejledning. Borgerrådgiverens vigtigste funktion er at styrke dialogen mellem borgerne og kommunen og bidrage til at sikre borgernes retssikkerhed i forbindelse med kommunens sagsbehandling.
Borgerrådgiveren er uvildig og uafhængig af kommunens myndighedsafdelinger og refererer direkte til byrådet.
Borgerrådgiveren kan hjælpe dig med:
- Råd og vejledning om dit sagsforløb - herunder kendskab til dine muligheder og rettigheder
- Hjælp til at forstå afgørelser og breve herunder også, hvilke konsekvenser afgørelsen har
- Råd og vejledning til, hvordan du kommer videre med din sag/afgørelse
- Hjælp til at få kontakt til den rette afdeling
- Hjælp til, hvordan du kan klage over en afgørelse
- Hjælp til, hvordan du kan klage over en oplevelse i dit møde med Solrød Kommunes medarbejdere
- Være din mægler og hjælpe med at genskabe den gode dialog
Borgerrådgiveren kan fx ikke hjælpe dig med:
- Ændre den afgørelse din sag har fået
- Vurdere om din sag skulle have en anden afgørelse
- Være din bisidder eller din partrepræsentant
- Skrive din klage for dig
- Behandle sager og afgørelser, som er mere end 1 år gamle
- Behandle klager over politisk vedtagene serviceniveauer