Aktuelle vejopgaver i 2025

Større asfalt- og vejarbejder i Solrød Kommune 2025
I 2025 gennemfører Solrød Kommune en række større asfalt- og vejarbejder for at forbedre trafiksikkerheden og vejstandarden i kommunen.
Vi beklager eventuelle gener i forbindelse med arbejdet og takker på forhånd for borgernes forståelse og tålmodighed.

Skiltning og information

Der vil blive opsat skiltning mindst én uge før arbejdet påbegyndes på de berørte strækninger.

Arbejder på Birkevænget (juni – oktober 2025)

På Birkevænget etableres nyt fortov og nye granitkantsten langs hele vejens længde.
Arbejdet begynder i juni 2025 og fortsætter fra august til oktober 2025.

Vestre Grænsevej (juli – august 2025)

Vestre Grænsevej gennemgår en omfattende renovering, hvor der blandt andet anlægges en sikker skolesti med flytning af kantsten.
Vejen fræses i juni og afsluttes med nyt slidlag i sensommeren. I arbejdsperioden kan vejens kvalitet være nedsat, men den vil stå som ny i august 2025.

Arbejder på Københavnsvej og Cordozavej (juni 2025)

Den kraftigt belastede svingbane ved Københavnsvej og Cordozavej skal udbedres.
Arbejdet udføres over weekenderne i uge 24, 25 og 26, hvor trafikken vil blive ledt ad Køge Bugt Motorvejen. Vejen vil som udgangspunkt holdes åben fra mandag morgen kl. 05 til fredag kl. 17 til, og beboerkørsel vil være muligt under hele forløbet.

Arbejder på Solrød Strandvej (rykket fra juni til uge 35)

I uge 35, fra mandag til fredag, fræses og asfalteres Solrød Strandvej i hele sin bredde – på strækningen mellem Østre Strandvej og Solrød Byvej.

Dette betyder, at til- og frakørsel til ejendomme og sideveje langs strækningen i perioder vil ske via midterrabatten til modsatte kørespor.  Der opsættes skilte til vejledning for køreretning.

Omkørsel kan ske via Vestre Strandvej, Huginsvej og Solrød Byvej.

 Strandvejen mellem Østre Strandvej og Solrød Byvej har i længere tid været plaget af store huller og gentagne reparationer.

 Årsagen er rester af en støjreducerende asfalt, der ikke længere anvendes i Danmark, samt underliggende betonplader, som forværrer krakeleringer og huller i belægningen.

 

Andre arbejder

Ovenstående er ikke en endelige liste, andre mindre arbejder udføres som led i den daglige drift.
Spørgsmål til dette kan rettes til cbb@solrod.dk

Hold dig opdateret

Vi anbefaler, at du holder dig opdateret via kommunens hjemmeside og lokale opslag for nærmere information om tidspunkter og eventuelle ændringer i trafikafviklingen.

Kontakt

Center for By og Bæredygtighed

Telefon: 56 18 20 00

Email: cbb@solrod.dk

Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand

Vi anbefaler, at du bruger sikker mail, når du skriver til os.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv via Virk.dk (Virksomhed)