Derfor inviterer vi til en række åbne arrangementer, hvor du som borger har mulighed for at dele dine tanker, idéer og ønsker til, hvordan Hovedgaden skal se ud i fremtiden.
Drop-in arrangementer
Kom forbi og del dine idéer og forslag — du behøver ikke tilmelde dig, og du kan blive, så længe du ønsker. Vi står klar til at hjælpe dig med at udfolde dine tanker ved hjælp af plancher, tegneredskaber og post-its, så vi sammen kan udforske, hvordan fremtidens Hovedgade kan se ud.
Børnene er selvfølgelig også velkomne! Vi har et hyggeligt krea-hjørne, hvor de kan tegne deres drømme-hovedgade og vise os, hvordan de ser fremtidens Hovedgade for sig.
Der afholdes to drop-in arrangementer
- Fredag den 24. oktober 2025 i tidsrummet kl. 15:30 – 17.30
- Lørdag den 25. oktober 2025 i tidsrummet kl. 10.00 – 12.00
Du møder os ved Havdrup Bibliotekspunkt (Møllemarken 6, 4622 Havdrup).
Fælles byvandring langs Hovedgaden
Du kan også komme med på en byvandring langs Hovedgaden, hvor vi sammen går strækningen og ser nærmere på området. Undervejs taler vi om idéer, ønsker og muligheder for fremtidens Hovedgade. Byvandringen afholdes:
- Torsdag, den 30. oktober 2025, kl. 16:30
Vi mødes foran Havdrup Bibliotekspunkt (Møllemarken 6, 4622 Havdrup).
Giv din mening til kende
Hvis du er forhindret i at deltage, men har idéer eller input, er du meget velkommen til at sende en mail til cbb@solrod.dk senest søndag den 26. oktober 2025 – vi forholder os til alle idéer med i det videre arbejde.