Miljøbeskyttelsesloven stiller krav om, at virksomheder skal have tilladelse fra kommunen, hvis de udleder spildevand. En virksomhed skal søge ny spildevandstilladelse, hvis den vil ændre på indretning eller produktion.
Indeholder spildevandet olie skal spildevandet ledes gennem sandfang og olieudskiller. Det kan f.eks. være spildevand fra en vaskeplads.
Stammer spildevandet fra produktion af fødevarer, kan der være behov for at spildevandet ledes gennem en fedtudskiller. Det gælder f.eks. et produktionskøkken, pizzeria, restaurant og slagter.
I forbindelse med ansøgning om spildevandstilladelse skal der redegøres for dimensioneringen af sandfang, olieudskiller eller fedtudskiller.
Kravet om tilladelse gælder ikke, hvis der kun udledes almindeligt sanitetsspildevand fra toilet og bad.
Søg spildevandstilladelse hos Byg og Miljø