3-døgns beredskab – din egen indsats gør en forskel
Ved større hændelser som langvarige strømafbrydelser, oversvømmelser, cyberangreb eller andre samfundskritiske situationer, kan der opstå perioder, hvor myndigheder og redningsberedskab har begrænset kapacitet. I sådanne tilfælde kan det blive nødvendigt, at du og din husstand selv kan klare jer i op til 72 timer – det vi kalder et 3-døgns beredskab.
Et godt 3-døgns beredskab handler ikke om at hamstre, men om at være forberedt. Det betyder, at du har:
-
Drikkevand og mad – som kan holde sig uden køl
-
Varme – fx tæpper, stearinlys eller batteridrevet varmekilde
-
Lyskilder – som lommelygter eller lanterner med ekstra batterier
-
Førstehjælpsudstyr – herunder nødvendig medicin
-
Information – fx en FM-radio, der kører på batterier/håndsving/solceller og kendskab til relevante hjemmesider og myndigheder
-
Plan for kontakt – hvis telefonnettet er nede – hvem kontakter du, og hvordan?
At kunne tage vare på sig selv og sine nærmeste i de første døgn er en vigtig del af samfundets samlede beredskab. Du kan læse mere om, hvordan du forbereder dig bedst muligt, hos Beredskabsstyrelsen via:
Gratis e-læringskursus: Klar dig selv i tre døgn
Vil du lære, hvordan du bedst forbereder dig på kriser? Beredskabsforbundet tilbyder et gratis og lettilgængeligt e-læringsmodul til alle borgere.
Kurset "Kriseparat – Klar dig selv i tre døgn" giver dig:
-
Indblik i de typer kriser, du kan risikere at stå overfor
-
Viden om, hvordan du bedst sikrer mad, varme, vand og kommunikation
-
Gode råd til at udarbejde din egen beredskabsplan
-
En enkel tjekliste til dit 3-døgns beredskab
Kurset tager cirka 30 minutter og kan gennemføres på computer, tablet eller smartphone.
Find kurset på Beredskabsforbundets hjemmeside: