De 18 byrådsmedlemmer – udover borgmesteren – modtager et lovpligtigt vederlag på 9.350,25 kr. pr. måned. Medlemmer, som har børn under 10 år, får derudover 1.446,70 kr. pr. måned.
Derudover har byrådet besluttet, at udvalgsmedlemmerne modtager et vederlag på 4.404,96 kr. pr. måned pr. medlem pr. udvalg. Det svarer til i alt 126 pct. af borgmestervederlaget. Solrød Kommunes udvalgsformænd modtager i dag samlet vederlag svarende til 94,5 pct. af borgmestervederlaget.
Borgmesteren modtager et særskilt vederlag, som er fastsat til 83.904,17 kr. pr. måned, som er fastsat på basis af befolkningstallet.