Sådan indskriver du dit barn
Den digitale indskrivning af børn, der skal begynde i skole til august 2026 er åben i perioden fra den 3. november til og med den 16. november 2025.
Forældre med børn, der fylder 6 år i 2026, vil i uge 41 modtage yderligere information om indskrivningen i deres digitale postkasse.
Kontakt distriktsskolen, hvis du har spørgsmål.
Læs mere om digital indskrivning
Se kort over Solrød Kommunes skoledistrikter
Indmeldelse i SFO
Når dit barn bliver indskrevet i skole, skal du samtidig oplyse, om barnet skal gå i SFO.
Børnene flytter fra børnehaven til SFO 1. april det år, hvor de starter i børnehaveklassen.
Overgangen fra dagtilbud til SFO/skole
Dagtilbuddene og skolerne arbejder tæt sammen om at give dit barn en god overgang. De arbejder derfor ud fra en fælles model kaldet "Den Gode Overgang".