Hvis du skal indrejse i Danmark som Dansk statsborger, skal du møde personligt op i Borgerservice og anmelde din indrejse, hvis du skal opholde dig i Danmark i mere end 3 måneder.
Udenlanske statsborgere skal indrejse i International House i København.
Du skal medbringe din opholdstilladelse, ID og dokumentation for bolig, når du møder personligt op i Borgerservice/International House. Du skal anmelde din tilflytning senest fem dage efter, du opfylder betingelserne for at blive registreret som tilflytter i Danmark.
Du har ret til at blive bopælsregistreret i CPR, hvis du skal være i Danmark mere end tre måneder og har et sted at bo eller et fast opholdssted. Du skal også have lovligt ophold i Danmark. Det betyder, at alle, der ikke er nordiske statsborgere, skal have en opholdstilladelse for at blive bopælsregistreret i Danmark.