Badevand

Solrød Kommune holder løbende øje med badevandskvaliteten på stranden gennem badevandsprøver i badesæsonen.

Badesæsonen varer fra d. 1. juni til d. 1. september.

Solrød Kommune udtager 10 prøver i løbet af badevandssæsonen samt en enkelt prøve kort inden sæsonen begynder. 

Prøver bliver taget af Eurofins A/S. Da prøverne skal behandles på laboratorier, går der typisk 3-5 dage før kommunen har fået analyseresultaterne. Prøverne skal derfor ses som en generel overvågning af badevandskvaliteten, og der er derfor ikke tale om en kontinuerlig overvågning. Solrød Kommune fraråder derfor badning under visse forudsætninger, som du kan læse mere om i tekstboksen nedenfor.

 

Mere om ...

Der udtages hvert år 10 badevandsprøver i badesæsonen, som strækker sig fra d. 1. juni til d. 1. september.

Prøverne analyseres for colibakterier og enterokokker. Fælles for begge er, at de er tarmbakterier. De kan derfor sættes direkte i relation til afføring fra mennesker og dyr, og benyttes derfor som måleenhed for badevandets kvalitet i hele EU. 

Du kan følge med i badevandsanalyserne samt tidspunkter for kommende prøvetagninger ved de fire badevandsstationer her.

Der er derfor i dansk lovgivning fastsat nogle grænseværdier for bakterierne, som angiver kvaliteten af badevandet. Grænseværdierne kan ses i tabellen nedenfor.

Parameter Udmærket kvalitet God kvalitet Tilfredsstillende kvalitet

Intestinale enterokokker

(cfu/100mL)

100 200 185

Escherichia coli

(cfu/100 mL)

250 500 500

Værdierne under udmærket og god kvalitet er fastsat ud fra en vurdering af 95-percentilen og værdierne under tilfredsstillende kvalitet er fastsat ud fra en vurdering af 90-percentilen. Tabellen findes også i badevandsbekendtgørelsen.

  • der er opsat advarselsskilte
  • der inden for de seneste 3 dage har været kraftig regn
  • vandet er uklart, og du ikke kan se dine tæer ved vand til hofterne
  • vandet skummer
  • vandet lugter
  • der er mange alger (brune, grønne eller blågrønne farver)
  • der er døde fisk eller affald i vandet
  • hvis du har sår eller infektioner 

Hvis badevandsprøver viser for høje koncentrationer af bakterier i vandet, opsætter kommunen advarselsskilte med frarådning af badning på skiltene ved stranden.

I henhold til badevandsbekendtgørelsen skal kommunerne udarbejde en badevandsprofil for alle officielle badestrande. Heri skal indgå informationer om badestrandens fysiske, geografiske og hydrologiske forhold, mulige forureningskilder og -årsager, vurdering af alger og cyanobakterier samt badevandets klassifikation med hensyn til kvaliteten. Badevandsprofilerne opdateres hvert år.

Hent og læs om Solrød Kommunes badevandsprofiler nedenfor.

Alger i badevand

Alger forekommer naturligt i vandet langs strandene, men under varme og stille vejrforhold kan de formere sig hurtigt og danne en såkaldt algeopblomstring. Det sker især i sommermånederne og kan påvirke både vandets udseende og badevandskvaliteten.

Ved stranden i Solrød kan algerne give vandet en grønlig, brunlig eller rødlig farve, og nogle gange lugte, især når de driver op på stranden og går i forrådnelse. De fleste alger er ufarlige, men visse typer – særligt blågrønalger – kan danne giftstoffer og udgøre en sundhedsrisiko. Disse alger kan især komme til syne ved stillestående vand, hvor de lægger sig i overfladen og danner en grønlig 'maling' på overfladen. Hvis algerne skubbes sammen i større mængder vil de danne skum, som udgør en sundhedsrisiko for især børn og dyr.

Vær derfor opmærksom på:

  • Bad ikke, hvis vandet er så uklart, at du ikke kan se dine fødder i knædybt vand

  • Undgå badning, hvis der ligger tykke algeklumper eller skum i overfladen

  • Hold børn og kæledyr væk fra vand med synlig algeopblomstring

  • Skyl dig grundigt med rent vand efter kontakt med algefyldt havvand

  1. Lær at svømme
  2. Gå aldrig alene i vandet
  3. Læs vinden og vandet
  4. Lær stranden at kende
  5. Slip ikke børnene af syne

Læs mere om sikker badning på respektforvand.dk

Kontakt

Center for By og Bæredygtighed

T: 56 18 20 00

Vi anbefaler, at du bruger sikker mail, når du skriver til os.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv via Virk.dk (Virksomhed)