Kropsbårne hjælpemidler

Personlige hjælpemidler, også kaldet kropsbårne hjælpemidler, er en fælles betegnelse for hjælpemidler, som sidder på kroppen eller tæt på kroppen. Det kan for eksempel være proteser, ortopædisk fodtøj og høretekniske hjælpemidler.
Hjælpemidlerne er personlige og ejes af dig. Derfor skal du ikke aflevere dem tilbage, hvis du ikke længere har brug for dem.

Hvis du har behov for kropsbårne hjælpemidler, kan du i nogle tilfælde få dem af kommunen.

I andre tilfælde skal du selv betale en del af prisen. Du skal dog i begge tilfælde ansøge om hjælpemidlerne.

Kropsbårne hjælpemidler kan fx være:

  • brystproteser
  • hjælpemidler til diabetes
  • parykker
  • hjælpemidler til inkontinens

Hvornår er der egenbetaling?

Kommunen betaler, det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. På enkelte kropsbårne hjælpemidler har kommunen en leverandøraftale. Du kan stadig vælge en anden leverandør og får så tilskud svarende til prisen på hjælpemidlet hos den faste leverandør. Er prisen højere end hos den faste leverandør, skal du altså selv betale det resterende beløb. Der er altid egenbetaling til ortopædiske sko.

Hvem kan ansøge?

Du kan søge om kropsbårne hjælpemidler, hvis du har en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som er udredt af en læge.
Kommunen giver støtte til hjælpemidler, når hjælpemidler kan afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne, lette hverdagen i hjemmet eller er nødvendige for, at du kan varetage et arbejde. 
Formålet er, at hjælpemidlet skal medvirke til, at du får mulighed for at have så normal og selvstændig en tilværelse som muligt.

Du kan også søge på vegne af dit barn.

Sådan ansøger du 

Når du ansøger om kropsbårne hjælpemidler, er der behov for oplysninger fra egen læge eller en specialist på området. Det skal fremgå, hvorfor du har brug for hjælpemidlet samt en vurdering af behovets varighed.

Du søger om et personligt hjælpemiddel ved at udfylde og indsende et digitalt ansøgningsskema. Når du afslutter ansøgningen bliver den automatisk sendt til kommunen. Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i Borgerservice.

Ansøg om kropsbårne hjælpemidler

Særligt for synstekniske hjælpemidler og høreapparater  

Synstekniske hjælpemidler

Skal du bruge synstekniske hjælpemidler skal du kontakte
Specialcenter Roskilde Kommunikation 
Elisagårdsvej 7
4000 Roskilde
Tlf: 46 31 72 31

 

Kontakt

Visitationen

Telefon: 56 18 24 28

Email: visitation@solrod.dk

Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand

Vi anbefaler, at du bruger sikker mail, når du skriver til os.

Skriv via Borger.dk

Åbningstider

Man. tirs.: kl. 08:00 - 14:00

Ons.: 10:00 - 14:00

Tors.: 13:00 - 17:00

Fre.: Lukket