Hvis du skal nedrive eller renovere et samlet etageareal på 250 m² eller mere, skal arbejdet udføres som selektiv nedrivning. Det betyder, at du skal rive bygningen eller bygningsdelen ned på en måde, hvor materialerne bliver sorteret med det samme. Farlige stoffer skal sorteres fra - og materialer, der kan genbruges eller genanvendes, skal håndteres særskilt.
Reglerne gælder også, hvis det samlede areal fordeler sig på flere bygninger eller flere arbejder, som hænger sammen.
Her på siden kan du læse mere om, hvem reglerne gælder for, og hvad du skal sendes til kommunen, før du går i gang.