En deltidsplads betyder, at pasningstiden er nedsat til 30 timer om ugen mod en reduceret forældrebetaling. Deltidspladser er for børn fra 24 uger indtil skolestart.
I Solrød Kommune kan en deltidsplads benyttes mellem kl 9:00-15:00. Det betyder, at barnet først kan afleveres efter kl. 9:00 og skal hentes senest kl 15:00.
Hvis barnet er indmeldt i Naturbørnehaven, betyder det, at barnet ikke kan køre med bussen til/fra Nyskoven, da bussen kører ud før kl. 9 og hjem efter kl. 15. Barnet skal derfor afleveres og hentes i Nyskoven.
Er der brug for pasning uden for dette tidsrum, skal forældrene fastholde deres fuldtidsplads. Deltidsplads kan søges til både kommunale og private dagtilbud.