Et kombinationstilbud består af en deltidsplads i et dagtilbud kombineret med tilskud til fleksibel pasning uden for dagtilbuddets åbningstid.
Fleksibel pasning er en ordning, hvor du som forældre selv indgår en aftale med en privat børnepasser (fleksibel passer) om at passe dit barn uden for dagtilbuddets almindelige åbningstid, men med tilskud fra kommunen.
For at få en kombinationsplads skal begge forældre dokumentere, at de har et pasningsbehov, som ligger ud over det, som et almindeligt dagtilbud kan tilbyde. Det kan f.eks. være skæve arbejdstider.