Digitalt sundhedstilbud (Mit liv - min sundhed app)
Her på siden kan du læse om de forskellige digitale læringsforløb, som tilbyder undervisning og støtte til at håndtere vedvarende smerter, kroniske sygdomme eller opbygge sundere vaner.
Solrød Kommune har indgået partnerskab med Det Digitale Sundhedscenter, som har udviklet appen 'Mit Liv – min sundhed' i samarbejde med kommunale sundhedsprofessionelle og patientforeninger.
I app’en kan du følge et forløb, og få viden om en bestemt sundhedsudfordring, når det passer dig og i dit tempo.
Appen kan bruges af dig, der:
- Lever med vedvarende smerter.
- Har type 2-diabetes, lungesygdommen KOL eller en hjertesygdom.
- Ønsker at ændre vaner eller vil være røgfri.
- Er pårørende og ønsker viden om din nærmestes sygdom.
Du kan læse mere om de enkelte forløb nederst på siden.
Forløbene indeholder blandt andet videoer, podcasts og øvelser. Her kan du hente inspiration og vejledning til for eksempel håndtering af kroniske sygdomme, ændring af vaner, trivsel i hverdagen, sundere madvaner og til at finde motivation til at bevæge dig.
Sådan kommer du i gang
Du kan komme i gang ved at hente appen ’Mit liv - min sundhed’ i Google Play eller App Store.
Søg efter ”Mit liv - min sundhed" fra Region Syddanmark (den med hjertet).
Når du har hentet appen, kan du vælge mellem flere forskellige forløb og selv finde det, der passer bedst til dig.
Appen er gratis og tilgængelig for alle. Appen deler ikke dine sundhedsoplysninger med nogen, og data findes kun på din egen telefon og/eller tablet. Derfor slettes dine data også, hvis du vælger at fjerne appen.
Har du brug for støtte til at komme i gang, kan du kontakte Sundhedsfremme og Forebyggelse - se kontaktinfo under Kontakt.

Et bedre liv med smerter
Et digitalt læringsforløb til dig, som ønsker støtte til at håndtere livet med vedvarende smerter. Du får inspiration og vejledning til forstå dine smerter, vaneændringer, viden om tanker og følelser og meget mere.
Sunde vaner
Et digitalt læringsforløb til dig, som ønsker støtte til sundere vaner i hverdagen. Du får inspiration og vejledning til vaneændringer, trivsel i hverdagen, madvaner og meget mere.
Lev livet med KOL
Et digitalt læringsforløb til dig, som ønsker støtte til at håndtere livet med KOL. Du får inspiration og vejledning til håndtere dine symptomer, få den rette kost og motion, skabe mental balance og meget mere.
Lev livet med Diabetes
Et digitalt læringsforløb til dig, som ønsker støtte til at håndtere livet med type 2 diabetes. Du får inspiration og vejledning til håndtere din sygdom, vaneændringer, livglæde og meget mere.
Lev livet med Hjertesygdom
Et digitalt læringsforløb til dig, som ønsker støtte til at håndtere livet med hjertesygdom. Du får inspiration og vejledning til håndtere din sygdom og forstå din medicin, vaneændring og meget mere.
Rygestop
Et digitalt læringsforløb til dig, som ønsker støtte til rygestop. Du får inspiration og vejledning til håndtere afhængighed, motivation, fastholde rygestop og meget mere.
Øvrige digitale sundhedstilbud
Se også kommunens andre digitale sundhedstilbud:
Digitalt søvnforløb. Få bedre søvn med skræddersyet forløb i Hvil-app.
Lær at tackle online-kurser. Selvhjælpforløb for dig, som har angst, depression eller som er pårørende til en voksen med langvarig sygdom.
Åben og Rolig Online. Mental sundhedsfremme og stresshåndtering.
Sundhedsfremme og Forebyggelse
|
Telefon: 56 18 24 00 Email: forebyggelse@solrod.dk Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand Vi anbefaler, at du bruger sikker mail, når du skriver til os. |
|