Den kommunale tandpleje er et gratis tilbud til børn og unge i alderen 0-21 år, der bor i Solrød Kommune.
Når dit barn bliver født, eller I flytter til kommunen, vil du få et brev om, at du skal vælge tandlæge til dit barn. Du skal selv bestille den første tid hos tandlægen, når dit barn er 3 år. Derefter vil barnet blive indkaldt til eftersyn med 15 måneders intervaller.
Solrød Kommune er en praksiskommune. Det vil sige, at vi ikke har en kommunalt ejet tandklinik, hvorfor der er indgået aftaler med de privatpraktiserende tandklinikker om, at jeres barns tandplejetilbud varetages af dem. Det betyder at jeres børn skal ses hos en selvvalgt privatpraktiserende tandlæge, men at kommunen varetager administrationen.
Børne- og Ungdomstandplejen arbejder under Sundhedsloven. Du kan orienterer dig om gældende lovbestemmelser på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside.