Sundhedsplejen

Fra graviditeten og gennem barnets opvækst til udgangen af 9. klasse, arbejder Sundhedsplejen med at sikre barnets sundhed og trivsel, i tæt samarbejde med jer forældre.

Besøg af sundhedsplejersken

Sundhedsplejersken kontakter dig inden for de første to til tre dage efter dit barns fødsel, og kommer på besøg ca. fem gange i løbet af barnets første leveår. I løbet af barnets skolegang vil sundhedsplejersken tilbyde sundhedssamtaler og undersøgelser, til jeres barn på udvalgte klassetrin.

Sundhedsplejen tilbyder desuden besøg eller undersøgelse efter behov, hvis I er i tvivl om noget vedrørende jeres barn. I er altid velkomne til at kontakte Sundhedsplejen.

Sundhedsplejersken samarbejder med de praktiserende læger, og har mulighed for at henvise ved behov. Almen praktiserende læger har de rette sundhedsfaglige kompetencer til at vurdere spædbørns generelle helbredstilstand, herunder differentiel diagnostik af en række tilstande, der eksempelvis kan medføre udtalt gråd/kolik, ammeproblemer eller mavesmerter hos spædbørn. Det er barnets læge der kan henvise til eksempelvis kiropraktor og osteopat.

Sundhedsplejen arbejder under Sundhedsloven. Du kan orienterer dig om gældende lovbestemmelser, eks. behandling og samtykke på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside.

Kontakt sundhedsplejersken

Du får udleveret et telefonnummer på din sundhedsplejerske kort efter barnets fødsel. Du må altid kontakte din tilknyttede sundhedsplejerske inde for normal arbejdstid.

Du kan også kontakte Sundhedsplejen via Sundhedsvejen.dk, hvor du også kan finde dit barns journal og stille spørgsmål via mail.

Uden for Center for Børn og Familiers åbningstid kan du ved akutte situationer kontakte den ledende sundhedsplejerske på telefonnummeret: 28793013

Hver mandag kl. 12.00-13.30 holder Sundhedsplejen åben konsultation i Familiehuset, på adressen:

Vestre Grænsevej 34
2680 Solrød Strand.

I tidsrummet for åben konsultation er I velkomne til at komme uanmeldt forbi, og få råd og vejledning af en sundhedsplejerske.

Der er mulighed for korte individuelle konsultationer med sundhedsplejersken af ca. 10 min. varighed. Det kan eksempelvis være spørgsmål i forhold til arp, trøske, navle, røde knopper, rød numse, vægtkontrol eller lignende.

Husk stofble, hvis du ønsker at få dit barn vejet.

Vi beder om, at du senest møder op kl. 13.15, og at du selv holder dig orienteret om eventuel aflysning på forsiden af Solrød Kommunes hjemmeside.

 

En sundhedsplejerske er en uddannet sygeplejerske med minimum 3 års relevant erfaring fra eksempelvis en børneafdeling, neonatalafsnit eller en barselsgang. Derefter har sygeplejersken taget 1½ års efteruddannelse, hvor vedkommende er specialiseret i, at varetage familiens og barnets behov fra graviditeten og frem til at barnet går ud af skolen.

Kontakt

Center for Skoler og Dagtilbud

Telefon: 56 18 20 00

Email: csd@solrod.dk

Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand

Vi anbefaler, at du bruger sikker mail, når du skriver til os.

Skriv via Borger.dk (Borger)