Lær at tackle-kurser

Selvhjælpsforløb for dig, der har angst, depression, eller som er pårørende til en voksen med langvarig sygdom - uanset hvilken sygdom.

LÆR AT TACKLE er fællesbetegnelsen for en række korte selvhjælpsforløb til personer, der har fysiske eller psykiske udfordringer, eller som er pårørende til en voksen med langvarig sygdom. Kurserne har fokus på trivsel og at give konkrete værktøjer til en bedre hverdag.
 

I Solrød Kommune udbydes LAT-onlinekurserne: 

Føler du dig trist, deprimeret eller ked af det? Eller er du tit ængstelig, bekymret eller angst? På onlinekurset (for voksne over 18 år) får du konkrete redskaber til at arbejde med de udfordringer, man typisk får, når man har symptomer på angst og depression. Det kan hjælpe dig til at få mere overskud og en bedre hverdag. (Hvis du er under 18 år, kan du læse om kommunens trivselstilbud her.)

Der er live-undervisning 6 gange á 1 time - det er samme ugedag og tidspunkt. Alt hvad du skal bruge er en computer med lyd og internet. Det er et gruppeforløb, hvor du kan se og høre instruktøren, men kursisterne kan ikke se og høre hinanden. I kommunikerer ved at bruge en chatfunktion. Hver uge er der også nogle aktiviteter, som du selv skal gennemføre. Du skal regne med at bruge cirka en time om ugen på at arbejde med dem. Læs mere om kurset her.

Tegning af Lær at tackle - online kursusforløb

Kurset er ikke et psykiatrisk eller psykologisk behandlingstilbud. Hvis du har brug for egentlig behandling, skal du søge hjælp andetsteds. Kurset kan dog være et godt supplement. Læs mere om angst og depression, og muligheder for hjælp og behandling

Kommende online-hold:

  • Hold 75: Opstart onsdag den 1. oktober 2025, kl. 17:00. Fælles undervisning onsdage kl.17.00.
  • Hold 76: Opstart tirsdag den 11. november 2025, kl. 11:00. Fælles undervisning tirsdage kl. 11.00

Før du kan deltage i onlinekurset

Inden du kan blive tilbudt en plads på onlinekurset, inviteres du til en kort, individuel forsamtale med kommunens kursuskoordinator. Samtalen har til formål at sikre, at kurset passer til dine behov og forventninger, at du er godt informeret om indholdet, og at du opfylder de fastsatte kriterier for at deltage. Samtalen kan foregå enten ved personligt fremmøde eller telefonisk – alt efter hvad der passer dig bedst.

Kursustilbud til dig (over 18 år), som er pårørende til en voksen med langvarig sygdom - uanset hvilken sygdom eller funktionsnedsættelse. Det kan være en nær ven, forælder, partner eller ægtefælle eller dit voksne barn, der er syg. På kurset får du inspiration og redskaber til at tackle de problemer og udfordringer, som mange pårørende oplever. Det kan eksempelvis være dårlig samvittighed, manglende overskud, stress, søvnproblemer eller følelsen af isolation  Forløbet har fokus på, hvordan DU som pårørende kan passe på dig selv, så du kan have et godt liv i en uforudsigelig hverdag. Læs mere om kurset her.

Der er live-undervisning 6 gange á 1 time - det er samme ugedag og tidspunkt. Alt hvad du skal bruge er en computer med lyd og internet. Det er et gruppeforløb, hvor du kan se og høre instruktøren, men kursisterne kan ikke se og høre hinanden. I kommunikerer ved at bruge en chatfunktion. Hver uge er der også nogle aktiviteter, som du selv skal gennemføre. Du skal regne med at bruge cirka en time om ugen på at arbejde med dem.

Tegning af Lær at tackle - online kursusforløb

Kommende online-hold:

  • Hold 23: Opstart torsdag den 25. september 2025, kl. 17:00. Fælles undervisning torsdage kl. 17.00.

Før du kan deltage i onlinekurset

Inden du kan blive tilbudt en plads på onlinekurset, inviteres du til en kort, individuel forsamtale med kommunens kursuskoordinator. Samtalen har til formål at sikre, at kurset passer til dine behov og forventninger, at du er godt informeret om indholdet, og at du opfylder de fastsatte kriterier for at deltage. Samtalen kan foregå enten ved personligt fremmøde eller telefonisk – alt efter hvad der passer dig bedst.

Tilmelding eller mere information 

Kurserne udbydes i samarbejde med foreningen Komiteen for Sundhedsoplysning. Du kan finde mere generel information om online-kurserne her.

Bemærk: For at blive tilmeldt kurset gennem Solrød Kommune, skal du have bopæl i kommunen.

For tilmelding eller mere information om kurset kan du kontakte Sundhedsfremme og Forebyggelse - koordinator Louise Leilund på telefon: 56182400 / direkte 56182421. E-mail: forebyggelse@solrod.dk.

Vær opmærksom på ikke at sende personfølsomme oplysninger, som fx CPR-nummer, i en almindelig e-mail til os. Brug i stedet sikker e-mail til Sundhedsfremme og Forebyggelse. Du kan finde kontaktinformationer i "Kontakt-boksen".

Behandling af personoplysninger

Du kan finde information om behandling af personoplysninger i forbindelse med tilmelding til et Lær at tackle online-kursus her.

Kontakt

Sundhedsfremme og Forebyggelse

Telefon: 56 18 24 00

Email: forebyggelse@solrod.dk

Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand

Vi anbefaler, at du bruger sikker mail, når du skriver til os.

Skriv via Borger.dk (Borger)